Klinikken tilbyder nu, at kvindelige patienter kan blive testet for klamydia, uden at skulle undersøges gynækologisk af en læge. Testen består af en podning fra vagina, som man selv kan udføre. Dette er et tilbud til kvinder under 30 år, som kan være blevet smittet, men ikke har symptomer fra urinveje/underliv.
 
Man kan være smittet med klamydia i årevis uden at have symptomer. Det er en meget hyppig infektion blandt unge mennesker. Det smitter ved ubeskyttet samleje. Ubehandlet kan klamydia medføre kroniske underlivssmerter, graviditet uden for livmoderen og ufrivillig barnløshed
 
Hvis man ønsker at blive testet, kontakt venligst en af vores sekretærer. Hun kan fortælle dig, hvordan prøvetagningen skal foretages.
 
Hvis man har nogen symptomer, skal man fortsat ses af en læge.
 
Der er informationer om klamydia her.